Når vi arbejder i terapien
Hos os i Køge tager vi altid udgangspunkt i dine aktuelle udfordringer. Mange søger terapi for voksne på grund af stress, angst, lavt selvværd eller relationelle vanskeligheder. Vi arbejder aktivt og fokuseret, så du får mest muligt ud af dit forløb.
Med afsæt i vores viden om psykologiske mekanismer viser vi dig de automatiske reaktionsmønstre, som er med til at fastholde dig uden at du nødvendigvis selv er bevidst om det.
Når du beslutter dig for at søge hjælp hos os, behøver du ikke nødvendigvis at vide, præcis hvad du har brug for. Vi anbefaler, at vi starter med en samtale af lidt længere varighed, f.eks. 1½-2 timer. I løbet af den første samtale hjælpes vi med at indkredse problemet og blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig.
Hvis du herefter beslutter at påbegynde et forløb, vil vi anbefale, at der i starten ikke går for længe imellem samtalerne. Dog tilpasses forløbet altid efter dine muligheder og behov.
Metoden
Hos os i Køge arbejder vi med veldokumenterede terapeutiske metoder, der hjælper dig med at skabe varige forandringer. Vi udfordrer dig og holder fokus, guider dig igennem processen og støtter op, hvis det bliver svært.
I fællesskab holder vi øje med, at sessionerne hjælper dig specifikt i forhold til det problem du gerne vil gøre noget ved. Vores ambition er ikke (kun), at det er rart og hyggeligt at komme hos os, men at terapien virker! Helst fra allerførste gang.
Selvom vi formår at trække på forskellige metodiske tilgange (EMDR, CFT og EFT), så er vores foretrukne metode i terapi for voksne ISTDP (dynamisk korttidsterapi). Denne metode har videnskabelig dokumenteret effekt ved behandling af en lang række tilstande heriblandt mange forskellige former for angst og stress. I 2016 blev metoden anbefalet af Sundhedsstyrelsen til behandling af depression. Læs mere på www.istdp.dk.
Længere nede på siden kan du se, hvordan en af vores klienter har beskrevet sin oplevelse af metoden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster terapi for voksne?
Hos os i Køge koster en samtale 1.250 kr. for 60 minutter. Vi tilpasser forløbet individuelt, så det passer til dine behov og den problemstilling, du ønsker hjælp til. Vi har klienter fra Køge og omegn. Nogle har gavn af enkelte samtaler, mens andre ønsker et længere forløb. Du kan desværre ikke benytte en lægehenvisning hos os, men hvis du har en sundhedsforsikring, er der ofte mulighed for at få dækket hele eller dele af forløbet.
Hvilken slags terapi har jeg brug for?
Det afhænger af din situation og det, du ønsker hjælp til. Hos os i Køge arbejder vi med afsæt i evidensbaserede metoder som ISTDP, EMDR og CFT. Vi tilpasser altid terapien individuelt og har fokus på at forstå dine mønstre, skabe nye perspektiver og støtte dig i at håndtere det, der er svært. Sammen finder vi den tilgang, der giver bedst mening for dig.
Skriv til os
En af vores klienter har beskrevet metoden sådan:
“Allerede første gang havde jeg fornemmelsen af, at psykologen fuldstændigt læste mig i løbet af nogle få minutter. I hendes terapi får jeg ikke lov til at slippe afsted med med de automatiske reaktioner og antagelser som former min måde at håndtere mine omgivelser på. Med intellekt og varme bliver jeg udfordret og psykologen giver mig redskaber til at identificere mine følelser (vrede, sorg, angst etc.), mærke hvordan de manifesterer sig i kroppen, give dem plads og håndtere dem på en hensigtsmæssig måde. Det er nogle gange hårdt, men det er effektivt. “