Dine rettigheder og vores forpligtelser

Retsgrundlag

Som autoriserede psykologer arbejder vi under Sundhedsloven og Autorisationsloven. Vi er underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed og har pligt til at udøve vores virksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed.

Vores forpligtelser

Journalføring og opbevaring
Vi har pligt til at føre journal over vores samtaler. Journalen skal dokumentere den behandling, du modtager, og indeholde relevante helbredsoplysninger. Det er psykologens faglige skøn og den faglige norm indenfor fagets område, der afgør, hvad der er nødvendigt at journalføre. Der journalføres alene relevante og nødvendige oplysninger. Vi har tillige pligt til at indhente dit navn og personnummer.

Sletning: Vi må ifølge loven ikke slette oplysninger i din journal. Hvis noget er forkert, laver jeg en tilføjelse (et berigtigelsesnotat).

Opbevaring: Din journal opbevares sikkert i 10 år efter det seneste notat, jf. Journalbekendtgørelsen. Herefter bliver den slettet.

Tavshedspligt og videregivelse
Vi har tavshedspligt om alle dine helbredsforhold og øvrige private oplysninger.

Videregivelse: Oplysninger må kun videregives til andre (f.eks. din læge eller kommune) med dit samtykke.

Lovbestemte undtagelser: Vi har pligt til at bryde tavshedspligten uden samtykke, hvis der er alvorlig bekymring for et barns trivsel eller fare for dit eller andres liv.

Dine rettigheder som patient

Indsigt: Du har ret til at se din journal (aktindsigt).

Samtykke: Du kan til enhver tid trække dit samtykke til selve behandlingen tilbage.

Patienterstatning: Hvis du påføres en skade som følge af behandlingen, har vi pligt til at informere dig om muligheden for at søge erstatning hos Patienterstatningen.

Klagemulighed: Hvis du ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling, kan dette ske til Styrelsen for Patientklager. Klager over behandling af persondata sker til Datatilsynet.

Utilsigtede hændelser: Du har ret til at rapportere utilsigtede hændelser via sst.dk.

Datasikkerhed (GDPR)
Dine data behandles sikkert i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen. Psykologen anvender et godkendt, krypteret journalsystem.

Samtykke til behandling

Når du indgår i et behandlingsforløb hos os, forudsætter det, at du giver samtykke til:

  • at vi må yde psykologisk behandling

  • at vi fører journal i overensstemmelse med gældende regler

  • at vi opbevarer relevante oplysninger som beskrevet ovenfor

Du kan til enhver tid stille spørgsmål og trække dit samtykke tilbage, dog med de begrænsninger lovgivningen fastsætter i forhold til allerede førte journaloplysninger.

Skriv til os

En af vores klienter har beskrevet sin oplevelse af metoden sådan:

“Allerede første gang havde jeg fornemmelsen af, at psykologen fuldstændigt læste mig i løbet af nogle få minutter. I hendes terapi får jeg ikke lov til at slippe afsted med med de automatiske reaktioner og antagelser som former min måde at håndtere mine omgivelser på. Med intellekt og varme bliver jeg udfordret og psykologen giver mig redskaber til at identificere mine følelser (vrede, sorg, angst etc.), mærke hvordan de manifesterer sig i kroppen, give dem plads og håndtere dem på en hensigtsmæssig måde. Det er nogle gange hårdt, men det er effektivt. “