Depression eller depressive tendenser?

Klinisk depression

Der er forskel på at have depressive symptomer og at have en depression.

En egentlig depression er en klinisk tilstand, hvor flere depressive symptomer optræder samtidig og vedvarende. Det kan være nedtrykthed, manglende lyst eller interesse, nedsat energi, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, selvbebrejdelser eller ændringer i appetit. Ved en depression er symptomerne til stede det meste af tiden i mindst to uger, og graden af depression vurderes blandt andet ud fra symptomernes antal, intensitet og den betydning, de får for ens evne til at fungere i hverdagen. Der skelnes mellem let, moderat og svær depression.

En svær depression er en alvorlig tilstand, som kan påvirke stort set alle områder af livet. Her kan det være vanskeligt at arbejde, varetage daglige gøremål eller opretholde kontakt til andre mennesker. Ved svær depression kan der være behov for psykiatrisk behandling og i nogle tilfælde indlæggelse.

Ved en svær depression kan det være vanskeligt overhovedet at få adgang til den energi og psykiske kapacitet, der skal til for at arbejde terapeutisk. I nogle tilfælde kan medicinsk behandling derfor være en vigtig del af behandlingen og være med til at skabe det overskud, der gør psykoterapi mulig.

Depressive symptomer

I privat praksis møder man også mennesker, som oplever noget andet: De får perioder, hvor de bliver markant mere nedtrykte, mister energi og lyst, bliver mere selvkritiske eller får svært ved at se muligheder. Måske vender det tilbage igen og igen, men uden nødvendigvis at udvikle sig til en egentlig depression.

Det kan være meningsfuldt at tale om depressive tendenser eller depressive symptomer.

Her er der ikke nødvendigvis tale om en sygdomstilstand, men om et mønster i den måde, man reagerer på, når livet bliver svært. Man kan i perioder blive mere sortseende, ruminerende og selvkritisk og gradvist miste kontakten med det, der ellers giver glæde og perspektiv.

Depressive symptomer skal forstås i deres sammenhæng

Forestil dig, at du mister nogen eller noget, du virkelig holder af. Det ville være naturligt at blive ked af det, miste energi og i en periode miste lysten til de ting, du ellers holder af. Måske ville verden føles mindre interessant, og mange dagligdags gøremål ville virke meningsløse.

Det ville være en forståelig reaktion på et alvorligt tab.

Depressive symptomer kan således være en naturlig og forbigående reaktion på noget, der sker i livet. De kan også udvikle sig til en mere vedvarende tilstand eller indgå i et tilbagevendende mønster, hvor reaktionen efterhånden kommer til at fylde mere end den situation, der oprindeligt udløste den.

Det gør det relevant at se nærmere på, hvad der sker på vejen fra det, der faktisk skete, til den måde verden nu opleves på.

Der findes mange forskellige veje ind i depressive tilstande, og ofte er flere psykologiske mekanismer involveret på samme tid. De følgende eksempler illustrerer nogle mulige mønstre, som kan være med til at skabe eller fastholde depressive symptomer.

Fire eksempler

Når vreden vendes indad

En kvinde lever i et forhold, hvor hun gennem længere tid bliver kritiseret og psykisk nedgjort. Hun begynder gradvist at tvivle på sig selv og får svært ved at mærke sin vrede mod partneren. I stedet vender kritikken indad: Hun føler sig dum, forkert, skyldig og utilstrækkelig. Efterhånden mister hun energi og glæde og udvikler flere depressive symptomer.

Når konflikten bliver til tvivl om hele livet

En mand er i et godt og kærligt forhold, som han grundlæggende trives i. Når der opstår konflikter, bliver han imidlertid overvældet af en stærk følelse af, at noget er helt forkert. Han begynder at tvivle på forholdet, sine følelser og hele den måde, han har indrettet sit liv på. Tankerne føles overbevisende, selvom han samtidig kan se, at de ikke rigtig stemmer med det liv, han ellers lever. Tvivlen vender tilbage, hver gang relationen bliver følelsesmæssigt vanskelig, og efterhånden fylder håbløsheden mere og mere.

Når magtesløsheden tager over

En mand har svært ved at fylde, gøre opmærksom på sine behov og sætte grænser. Han kommer derfor ofte til at stå lidt tilbage og oplever igen og igen, at andre bliver prioriteret før ham. Over tid vokser frustrationen. Han bliver vred og bitter på omgivelserne, men trækker sig samtidig mere fra dem. Efterhånden bliver han modløs og magtesløs og begynder at frygte, at sådan skal resten af hans liv se ud.

Når noget indeni bliver slukket

En kvinde føler sig gradvist mere og mere demotiveret i mange dele af sit liv. Hun kan godt se, at hendes liv rummer mennesker og ting, hun holder af, og at der på mange måder er meget at være glad for. Alligevel kan hun ikke mærke glæden. Hun græder ikke og bliver heller ikke rigtig vred. Det er, som om noget indeni er blevet slukket. Hun kan iagttage sit eget liv næsten udefra og undrer sig over, hvorfor hun ikke føler mere.

De fire eksempler peger i forskellige retninger. I nogle tilfælde er det især relationelle forhold, der bliver afgørende. I andre kan selvkritik, tilbageholdte følelser, tvivl, tilbagetrækning eller andre mønstre spille en større rolle.

Depressive tendenser kan opstå flere led væk fra det, der faktisk driver dem. Derfor er vores mål ikke blot at behandle det, der er lettest at få øje på, men at undersøge de dynamikker, der skaber eller fastholder symptomerne.

At forstå, hvad der foregår

I terapien undersøger vi ikke kun, hvordan du kan afhjælpe symptomerne her og nu. Vi forsøger også at forstå, hvad der foregår under de depressive symptomer: Hvad er der sket i dit liv? Hvad sker indeni dig? Hvilke tanker og følelser bliver aktiveret? Hvilke mønstre gentager sig, og hvordan forsøger du at håndtere det, der er svært?

Vi kan have hypoteser om, hvad der foregår, men den konkrete sammenhæng må altid undersøges. Ofte er der en historie, der forklare, hvorfor reaktionerne (og symptomerne) opstår.

Vi kan hjælpe dig til at forstå dynamikkerne og selvfølgelig at håndtere dig selv på en bedre måde, så symptomerne ikke længere spiller sig ud.

–

Centralt i Køge